En flok bekymrede borgere fra Sorteby har indgivet en klage over kloakkerne. Jeg var lige ved at smide brevet i ovnen, indtil jeg læste, at de faktisk tilbyder betaling.
Det lader til, at en slimet svamp har bredt sig under byens gader. Fra afløbene stiger nu en tyk, sødlig stank af råddent kød, gammel afføring og noget, som vidner beskriver som "mormors svampestuvning, hvis mormor var faldet ned i gryden".
Folk, der indånder dampene, bliver omtågede, savler og opfører sig som fulde svin.
Bystyret søger nu frivillige til at finde årsagen og stoppe svampevæksten.
Jeg har naturligvis meldt Fagforeningen. Mere specifikt jer.
Opgaven: Kravl ned i kloakken, find ud af hvad der vokser dernede, og sørg for, at det holder op. Vend helst tilbage uden smittefarlige svampeinfektioner.
Jeres lugt og personlige hygiejne taget i betragtning burde I passe ganske udmærket ind.
Samlet Dusør: 300 Guld og fordel på næste bytur-rul
Christoffer