Tyvenes Fagforening begærer at anskaffe sig et nyt lokalt hovedkvarter.
Det drejer sig om Luskeborg; en forladt fæstning med solide mure, god beliggenhed og plads til både sovesale, skatkammer og diskret opbevaring af genstande med uklare ejerforhold.
Borgen har stået tom i årevis, og ingen har endnu haft held med at tage den i brug. En gammel lem til borgens kælder er dog blevet fundet, og Fagforeningen søger derfor frivillige til at gå først. Tidligere forsøg på at åbne borgens port indefra, er mislykkedes. Rygtet går på, at en kult af slimelskere har bosat sig dernede.
Jeres opgave er derfor enkel:
I forventes ikke at rydde hele borgen. Når først en sikker adgang er fundet, vil medlemmer med mere erfaring, bedre udstyr og betydeligt større lønkrav tage sig af resten.
Alt guld og løsøre fundet undervejs fordeles efter Fagforeningens sædvanlige regler, fratrukket administrationsgebyr, risikotillæg, hovedkvartersbidrag og eventuelle ubetalte medlemskontingenter.
Overlevende deltagere får ret til en seng i Luskeborg og kan med rette hævde, at de var med til at indtage stedet.
Medbring våben, fakler og en rimelig forklaring på, hvorfor netop du bør sendes først.
På vegne af Tyvenes Fagforening
Lars Lommetyv
Christoffer